Der findes en generel holdning blandt mange mennesker, om at katte ikke kan opdrages og at man ikke kan lave om på kattes adfærd. Dette har kun en meget lille grad af sandhed i sig. Katte er selvstændige væsner som har behov for at kunne udleve deres naturlige instinkter og hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan det føre til såkaldte adfærdsproblemer, dvs adfærd, som katteejeren opfatter som uønsket, men som ikke skyldes, at katten er dum eller uopdragen. Det skyldes i stedet noget i kattens omgivelser, som giver problemer for katten. Fx. ser man ofte uønsket eller ændret adfærd hos katte, hvis der kommer nye katte eller andre kæledyr ind i hjemmet. Dette skyldes, at der pludselig træder et nyt individ ind på kattens territorium og kan føre til aggressivitet over for det nye dyr, angst eller anden form for adfærdsændring. Adfærdsændringer ses også ofte ved sygdom. Fx kan der opstå episoder, hvor katten tisser uden for bakken, hvis den har en urinvejslidelse, fx, urinvejsinfektion eller krystaller og sten i urinen. Som katteejer er det derfor vigtigt, at man altid holder øje med, om der sker ændringer i kattens adfærd, så man kan kontakte en dyrlæge og gribe hurtigt ind ved sygdom.
Ved adfærdsændringer hvor der ikke er tegn på sygdom, er det vigtigt, at man forsøger at identificere, hvad det er, der ligger til grund for den ændrede ædfærd. Har man først fundet ud af dette, må man så vidt mulig søge at ændre på dette, så katten kan vende tilbage til sin "normale" adfærd igen. Hvis det ikke lader sig gøre at ændre den/de udløsende faktorer, er der flere andre tiltag man kan gøre, for at få tingene til at fungere. Man kan forsøge at træne katten til at acceptere det nye, fx ved hjælp af klikkertræning, som også er et godt redskab til generel opdragelse, man kan kontakte en katteadfærdsspecialist, som kan rådgive omkring problemet og man kan sørge for at aktivere katten så dens naturlige instinkter stimuleres bedst muligt. Hvis intet er effektivt og man ikke kan tilbyde katten et miljø, der tilgodeser dens behov, er sidste skridt, at skille sig af med den.
For råd og vejledning om katteadfærd kan man kontakte sin dyrlæge, som vil kunne henvise til en adfærdsspecialist. Det er også en god idé at søge information i diverse bøger om katteadfærd for at lære at tolke din kats signaler.
Se også nedenstående links:
Dyreadfærdsspecialist Anette Røpke
Felismir Katteadfærdsklinik
Dyrepsykologen
Dyrenes Beskyttelse - om katteadfærd
Ny uge
15 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar