mandag den 11. maj 2009

Smertestillende behandling til hund


Der findes mange forskellige slags medicin til at behandle smerter hos hund. Hvilket stof man anvender, afhænger selvfølgelig af hvilken type smerter hunden har, men også af administrationsmetoden, dvs hvor (injektion, suspension, piller) og hvor ofte medicinen skal gives. Det kan fx være at man udelukker et middel, som er godt til en bestemt type af smerter, på baggrund af, at det skal gives ved injektion to gange dagligt.
For en kort gennemgang af hvordan man selv kan vurdere sin hunds smerter, refereres til dette link:
Hunde-info - vurdering af smerter.
Linket fortæller, at man selv kan behandle visse typer af smerter, men det er altid tilrådeligt at kontakte sin dyrlæge, inden man starter en hvilken som helst hjemmebehandling og husk, at der findes utroligt mange forskellige årsager til smerter. Det kan altså sagtens være, at man overser vigtige sygdomsprocesser. Glem ikke, at det er gratis at ringe til dyrlægen for råd og vejledning. Nedenstående link giver en mere dyrlægefaglig beskrivelse af smertebehandling til hunde:
Netdyredoktor - smertebehandling

onsdag den 6. maj 2009

Allergi hos hund


Allergi er en overordnet betegnelse for en række sygdomme, som skyldes hypersensitivitetsreaktioner. Der findes flere forskellige typer af hypersensitivitetsreaktioner, men fælles for dem er, at forskellige dele af hundens immunforsvar medvirker i sygdomsprocessen. Visse racer kan være disponerede for forskellige former for allergi.

Der kan ligge mange forskellige årsager til grund for allergi hos hund og det kan mange gange være meget svært at identificere årsagen, især ved allergi over for noget, der findes i hundens omgivelser, fx husstøv eller pollen. Andre eksempler på allergier hos hund er nældefeber, foderallergi, atopisk dermatitis, kontaktallergi og loppeallergi. Allergierne kan være forårsaget af vidt forskellige allergener, fx lægemidler, kemikalier, insektstik, sollys, fodermidler, samt diverse emner i dyrets omgivelser.

Symptomerne på allergi vil variere lidt alt efter hvilken reaktion der er tale om, men som udgangspunkt vil man se kløe, rødme og hævelse i huden samt evt. øget pigmentering og tykkelse af huden og der kan opstå sekundære hudinfektioner og hårtab som følge af at hunden slikker og kradser sig. Ved nogle typer af allergi kan man se symptomer fra andre organsystemer end huden, fx diarré, problemer med øregangene eller luftvejsproblemer (rindende snude og øjne, nysen mm.).

Har man mistanke om allergi hos sin hund, bør man kontakte sin dyrlæge. Behandlingsmulighederne ved allergi er få, og man vil som udgangspunkt skulle forsøge at fjerne den igangsættende stimulus fra dyrets omgivelser. Da det desværre ikke altid lykkes at identificere og fjerne årsagen, kan man være nødsaget til at give medicin, der dæmper immunforsvaret, således at reaktionen på allergenet bliver reduceret. Man kan også forsøge sig med særligt foder udviklet til allergiske hunde.

mandag den 4. maj 2009

Hvilken hund passer til mig?


Når man skal vælge hund, er det vigtigt at man giver sig tid til nøje at lære forskellige racer at kende, så man kan træffe det rigtige valg om hvilken hunderace, der passer ind i ens liv. Der er utrolig stor forskel på racerne med hensyn til temperament, aktivitetsniveau, størrelse, foderbehov og hvilke sygdomme hundene er disponerede for. Flere steder på Internettet kan man finde tests, der viser, hvilke racer der vil passe; se fx denne side, som indeholder links til flere engelske tests. Siden anbefaler, at man tager alle testene og først til sidst ser resultaterne. Hvis en race findes i flere af testene, kan man læse mere om denne race, for at se om den matcher ens livsstil:

Klik her for at se racetests

Jeg vil gerne endnu engang understrege (jf. indlæg om racehunde og avl), at mange racer har seriøse sundhedsmæssige problemer pga avl efter specifikke karaktertræk og vil anbefale, at man virkelig sætter sig ind i disse problemer og overvejer med sig selv, om man vil være med til at støtte dette, inden man køber en hund. Alternativt kan man vælge en blanding af flere racer. Det er også muligt at kontakte en specialist, der kan finde frem til den ideelle hund for dig.


lørdag den 2. maj 2009

Katteadfærd

Der findes en generel holdning blandt mange mennesker, om at katte ikke kan opdrages og at man ikke kan lave om på kattes adfærd. Dette har kun en meget lille grad af sandhed i sig. Katte er selvstændige væsner som har behov for at kunne udleve deres naturlige instinkter og hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan det føre til såkaldte adfærdsproblemer, dvs adfærd, som katteejeren opfatter som uønsket, men som ikke skyldes, at katten er dum eller uopdragen. Det skyldes i stedet noget i kattens omgivelser, som giver problemer for katten. Fx. ser man ofte uønsket eller ændret adfærd hos katte, hvis der kommer nye katte eller andre kæledyr ind i hjemmet. Dette skyldes, at der pludselig træder et nyt individ ind på kattens territorium og kan føre til aggressivitet over for det nye dyr, angst eller anden form for adfærdsændring. Adfærdsændringer ses også ofte ved sygdom. Fx kan der opstå episoder, hvor katten tisser uden for bakken, hvis den har en urinvejslidelse, fx, urinvejsinfektion eller krystaller og sten i urinen. Som katteejer er det derfor vigtigt, at man altid holder øje med, om der sker ændringer i kattens adfærd, så man kan kontakte en dyrlæge og gribe hurtigt ind ved sygdom.

Ved adfærdsændringer hvor der ikke er tegn på sygdom, er det vigtigt, at man forsøger at identificere, hvad det er, der ligger til grund for den ændrede ædfærd. Har man først fundet ud af dette, må man så vidt mulig søge at ændre på dette, så katten kan vende tilbage til sin "normale" adfærd igen. Hvis det ikke lader sig gøre at ændre den/de udløsende faktorer, er der flere andre tiltag man kan gøre, for at få tingene til at fungere. Man kan forsøge at træne katten til at acceptere det nye, fx ved hjælp af klikkertræning, som også er et godt redskab til generel opdragelse, man kan kontakte en katteadfærdsspecialist, som kan rådgive omkring problemet og man kan sørge for at aktivere katten så dens naturlige instinkter stimuleres bedst muligt. Hvis intet er effektivt og man ikke kan tilbyde katten et miljø, der tilgodeser dens behov, er sidste skridt, at skille sig af med den.

For råd og vejledning om katteadfærd kan man kontakte sin dyrlæge, som vil kunne henvise til en adfærdsspecialist. Det er også en god idé at søge information i diverse bøger om katteadfærd for at lære at tolke din kats signaler.



Se også nedenstående links:

Dyreadfærdsspecialist Anette Røpke

Felismir Katteadfærdsklinik

Dyrepsykologen

Dyrenes Beskyttelse - om katteadfærd

lørdag den 28. marts 2009

Hundeavl, etik og hundesygdomme

Der er etiske problemstillinger forbundet med al form for dyreavl. Oftest søger man ved hjælp af avl, at fremelske specifikke karaktertræk ved dyrene, enten i relation til udseende, ydelse eller temperament. Avl på racehunde er ingen undtagelse. Problemet med racehundeavlen er ofte, at der avles meget kraftigt på visse individer, som har særlige vellidte egenskaber. Dette medfører, at genmaterialet eller gendiversiteten, altså det antal forskellige gener, som findes inden for racen formindskes, hvilket kan få meget alvorlige konsekvenser på flere punkter. For det første ved man, at en lille genpool kan medføre, at genetiske sygdomme spredes hurtigt i en population, om det så er en population af dyr eller mennesker. For det andet kan konsekvensen være, at dyret sættes i verden med et dårligere immunforsvar og dermed har sværere ved at bekæmpe sygdomme. De fleste mennesker ved, at indavl er en skidt ting, da det kan medføre forskellige skavanker hos afkommet, bl.a. medfødte misdannelser, men det er faktisk lidt det samme, som sker i målrettet avl, selvom man ikke avler på dyr, der er i umiddelbar familie med hinanden. Grunden til dette er den lille genpool. En af grundene til at sygdomme spredes så kraftigt inden for racer, kan være, at en værdifuld og meget anvendt avlshan er i besiddelse af en genetisk sygdom. Når han anvendes i avlen, vil en del af hans gener videregives til afkommet og dermed er der stor chance for, at hvalpene arver sygdommen. Hvalpene kan igen videreføre sygdommen hvis de anvendes i avlen når de bliver kønsmodne.

Jeg vil gerne opfordre alle til at se nedenstående filmklip fra Youtube. Det er et program fra BBC, som har været sendt i Dags Dato på TV2 og som omhandler racehundeavl i England. Jeg mener, at den er meget aktuel også i Danmark og den burde være et must see for alle der har racehunde eller påtænker at anskaffe sig en. Det skal dog nævnes, at der siden udsendelsens tilblivelse er sket visse ændringer i den engelske kennelklub og at tilstanden i Dansk Kennelklub ikke kan sidestilles med den engelske pga af forskellige regler i de to lande.

Udsendelsen giver stof til eftertanke, og hvis jeg selv skulle vælge en hund, ville det klart blive et hul i hækken.

Pedigree Dogs del 1
Pedigree Dogs del 2
Pedigree Dogs del 3
Pedigree Dogs del 4
Pedigree Dogs del 5
Pedigree Dogs del 6

Kommunikation med dyr

På et tidspunkt faldt jeg over en bog på biblioteket som hedder "Hunde som ved hvornår deres ejere kommer hjem og andre uforklarlige kræfter hos dyr". Jeg syntes, den lød interessant og lånte den med hjem. Bogen fortæller ved hjælp af historier fra det virkelige liv, hvordan dyr er forbundet til deres ejere på et dybere plan. Efter at have læst den, blev jeg nysgerrig efter at vide mere om emnet, og lånte derfor en anden bog på biblioteket som hedder "Kommunikation med dyr - Telepatisk dialog". Bogen forklarer praktisk, hvordan man kan genopbygge evnen til at kommunikere med alle væsener via telepati, en evne som bogens forfatter Penelope Smith mener, alle mennesker har fra fødslen, men som langsomt kommer ud af træning, fordi den ikke bruges. Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket. På internetsiden Amazon.com kan man dog købe andre bøger af Penelope Smith i engelske udgaver, samt relaterede bøger af andre forfattere. Dem kender
jeg ikke noget til, men hvis man er interesseret i at lære mere om emnet, vil jeg gerne anbefale bogen "Kommunikation med dyr", som er let læselig og godt forklarende. Jeg overvejer på et tidspunkt selv at tage et kursus i dyrekommunikation, da det ville være et nyttigt redskab i mit fremtidige arbejde som dyrlæge. Derfor prøver jeg at smide min indlærte naturvidenskabelige skepsis for alt overnaturligt over bord, for det kunne da være fantastisk, hvis man kunne tale med dyrene!



Se disse links:

Penelope Smith på Amazon.com

Penelope Smith's hjemmeside

fredag den 27. marts 2009

ID-mærkning af hund og kat

I Danmark er det vedtaget ved lov, at alle hunde skal være ID-mærkede. ID-mærkning kan enten ske ved hjælp af en microchip, som med en kanyle placeres under dyrets hud i nakken eller med tatovering på indersiden af øret eller i lysken. I dag anvendes oftest microchip til mærkning af hunde. Microchippen har den fordel, at den er nem at aflæse med en speciel elektronisk scanner, hvorimod en tatovering ofte kan være svær at aflæse. Systemet med microchip er internationalt, hvilket er en fordel, hvis man ønsker at rejse med hunden. Det letter muligheden for at få sin hund tilbage, hvis den skulle blive væk i udlandet eller herhjemme. Desuden kan microchippen sættes på plads uden brug af bedøvelse, hvilket ikke er tilfældet, hvis man vælger at tatovere dyret. ID-mærkede hunde registreres i Dansk Hunderegister.

Der er ikke krav om, at katte skal være ID-mærkede på samme måde som hunde. Det har dog store fordele, at vælge mærkning af sin kat, da det øger chancerne markant for at få katten tilbage, hvis den skulle forsvinde. Den mest udbredte metode til mærkning af katte er øretatovering. Kommer katten til skade, er det nemt at se, at katten har en ejer og denne kan ved hjælp af katteregisteret, kontaktes. En tilskadekommen kat som ikke er mærket, vil oftest blive aflivet af en dyrlæge.
Finder du selv et tilskadekommet dyr, eller kommer du til at køre et dyr ned, kontakt da altid Falck også selvom dyret dør. De vil sørge for, at der bliver taget kontakt til en eventuel ejer eller at dyret aflives humant. Du kan også kontakte katteregistret, som vil være behjælpelig med at finde kattens ejer. Finder du en rask kat, er det altid en god idé at undersøge, om den skulle være øretatoveret, da det er muligt, at den er løbet væk hjemmefra, eller ikke kan finde hjem.
Øretatovering og registrering i katteregistret har desuden den fordel, at ejeren kan efterlyse katten på registrets hjemmeside, så andre kan se, at katten savnes.

Det Danske Katteregister og Dansk Hunderegister samarbejder nu med EuroPetNet, som omfatter 21 lande i Europa, hvilket øger chancen for at blive genforenet med sit dyr, hvis det skulle forsvinde på en rejse.

Der er krav om, at alle hunde, katte og fritter som skal rejse, skal være ID-mærkede. ID-mærkningen skal fremgå af EU-dyrepasset, som skal følge dyret på rejsen.

Nyttige links:

Det Danske Katteregister
Dansk Hunderegister
Europetnet
Falck
Find din nærmeste dyrlæge