Hundeavl, etik og hundesygdomme

Der er etiske problemstillinger forbundet med al form for dyreavl. Oftest søger man ved hjælp af avl, at fremelske specifikke karaktertræk ved dyrene, enten i relation til udseende, ydelse eller temperament. Avl på racehunde er ingen undtagelse. Problemet med racehundeavlen er ofte, at der avles meget kraftigt på visse individer, som har særlige vellidte egenskaber. Dette medfører, at genmaterialet eller gendiversiteten, altså det antal forskellige gener, som findes inden for racen formindskes, hvilket kan få meget alvorlige konsekvenser på flere punkter. For det første ved man, at en lille genpool kan medføre, at genetiske sygdomme spredes hurtigt i en population, om det så er en population af dyr eller mennesker. For det andet kan konsekvensen være, at dyret sættes i verden med et dårligere immunforsvar og dermed har sværere ved at bekæmpe sygdomme. De fleste mennesker ved, at indavl er en skidt ting, da det kan medføre forskellige skavanker hos afkommet, bl.a. medfødte misdannelser, men det er faktisk lidt det samme, som sker i målrettet avl, selvom man ikke avler på dyr, der er i umiddelbar familie med hinanden. Grunden til dette er den lille genpool. En af grundene til at sygdomme spredes så kraftigt inden for racer, kan være, at en værdifuld og meget anvendt avlshan er i besiddelse af en genetisk sygdom. Når han anvendes i avlen, vil en del af hans gener videregives til afkommet og dermed er der stor chance for, at hvalpene arver sygdommen. Hvalpene kan igen videreføre sygdommen hvis de anvendes i avlen når de bliver kønsmodne.

Jeg vil gerne opfordre alle til at se nedenstående filmklip fra Youtube. Det er et program fra BBC, som har været sendt i Dags Dato på TV2 og som omhandler racehundeavl i England. Jeg mener, at den er meget aktuel også i Danmark og den burde være et must see for alle der har racehunde eller påtænker at anskaffe sig en. Det skal dog nævnes, at der siden udsendelsens tilblivelse er sket visse ændringer i den engelske kennelklub og at tilstanden i Dansk Kennelklub ikke kan sidestilles med den engelske pga af forskellige regler i de to lande.

Udsendelsen giver stof til eftertanke, og hvis jeg selv skulle vælge en hund, ville det klart blive et hul i hækken.

Pedigree Dogs del 1
Pedigree Dogs del 2
Pedigree Dogs del 3
Pedigree Dogs del 4
Pedigree Dogs del 5
Pedigree Dogs del 6

Kommunikation med dyr

På et tidspunkt faldt jeg over en bog på biblioteket som hedder "Hunde som ved hvornår deres ejere kommer hjem og andre uforklarlige kræfter hos dyr". Jeg syntes, den lød interessant og lånte den med hjem. Bogen fortæller ved hjælp af historier fra det virkelige liv, hvordan dyr er forbundet til deres ejere på et dybere plan. Efter at have læst den, blev jeg nysgerrig efter at vide mere om emnet, og lånte derfor en anden bog på biblioteket som hedder "Kommunikation med dyr - Telepatisk dialog". Bogen forklarer praktisk, hvordan man kan genopbygge evnen til at kommunikere med alle væsener via telepati, en evne som bogens forfatter Penelope Smith mener, alle mennesker har fra fødslen, men som langsomt kommer ud af træning, fordi den ikke bruges. Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket. På internetsiden Amazon.com kan man dog købe andre bøger af Penelope Smith i engelske udgaver, samt relaterede bøger af andre forfattere. Dem kender
jeg ikke noget til, men hvis man er interesseret i at lære mere om emnet, vil jeg gerne anbefale bogen "Kommunikation med dyr", som er let læselig og godt forklarende. Jeg overvejer på et tidspunkt selv at tage et kursus i dyrekommunikation, da det ville være et nyttigt redskab i mit fremtidige arbejde som dyrlæge. Derfor prøver jeg at smide min indlærte naturvidenskabelige skepsis for alt overnaturligt over bord, for det kunne da være fantastisk, hvis man kunne tale med dyrene!



Se disse links:

Penelope Smith på Amazon.com

Penelope Smith's hjemmeside

ID-mærkning af hund og kat

I Danmark er det vedtaget ved lov, at alle hunde skal være ID-mærkede. ID-mærkning kan enten ske ved hjælp af en microchip, som med en kanyle placeres under dyrets hud i nakken eller med tatovering på indersiden af øret eller i lysken. I dag anvendes oftest microchip til mærkning af hunde. Microchippen har den fordel, at den er nem at aflæse med en speciel elektronisk scanner, hvorimod en tatovering ofte kan være svær at aflæse. Systemet med microchip er internationalt, hvilket er en fordel, hvis man ønsker at rejse med hunden. Det letter muligheden for at få sin hund tilbage, hvis den skulle blive væk i udlandet eller herhjemme. Desuden kan microchippen sættes på plads uden brug af bedøvelse, hvilket ikke er tilfældet, hvis man vælger at tatovere dyret. ID-mærkede hunde registreres i Dansk Hunderegister.

Der er ikke krav om, at katte skal være ID-mærkede på samme måde som hunde. Det har dog store fordele, at vælge mærkning af sin kat, da det øger chancerne markant for at få katten tilbage, hvis den skulle forsvinde. Den mest udbredte metode til mærkning af katte er øretatovering. Kommer katten til skade, er det nemt at se, at katten har en ejer og denne kan ved hjælp af katteregisteret, kontaktes. En tilskadekommen kat som ikke er mærket, vil oftest blive aflivet af en dyrlæge.
Finder du selv et tilskadekommet dyr, eller kommer du til at køre et dyr ned, kontakt da altid Falck også selvom dyret dør. De vil sørge for, at der bliver taget kontakt til en eventuel ejer eller at dyret aflives humant. Du kan også kontakte katteregistret, som vil være behjælpelig med at finde kattens ejer. Finder du en rask kat, er det altid en god idé at undersøge, om den skulle være øretatoveret, da det er muligt, at den er løbet væk hjemmefra, eller ikke kan finde hjem.
Øretatovering og registrering i katteregistret har desuden den fordel, at ejeren kan efterlyse katten på registrets hjemmeside, så andre kan se, at katten savnes.

Det Danske Katteregister og Dansk Hunderegister samarbejder nu med EuroPetNet, som omfatter 21 lande i Europa, hvilket øger chancen for at blive genforenet med sit dyr, hvis det skulle forsvinde på en rejse.

Der er krav om, at alle hunde, katte og fritter som skal rejse, skal være ID-mærkede. ID-mærkningen skal fremgå af EU-dyrepasset, som skal følge dyret på rejsen.

Nyttige links:

Det Danske Katteregister
Dansk Hunderegister
Europetnet
Falck
Find din nærmeste dyrlæge

Anskaffelse af familiedyr fra dyreinternat

Dette er et opråb til alle der påtænker at anskaffe sig et kæledyr. Mange af landets internater bugner med dyr, som venter på at få nye hjem. Det er et stort problem for mange internater, at de ikke kan tage nye dyr ind pga pladsmangel. Desværre betyder dette ofte, at mange ejere vælger at lade deres dyr aflive som sidste udvej, når de af den ene eller anden grund ikke længere kan/vil have dyret. Jeg vil gerne opfordre kraftigt til, at man tager internatdyrene med i betragtning, når man tænker på at købe et dyr.

Nedenfor findes links til dyreinternater i hele landet.

Dyrenes Beskyttelses internater

Inges Kattehjem

Kattens Værn

Rejse med dyr

Hvis man planlægger at tage sit dyr med på en udlandsrejse, er der nogle forholdsregler, man må tage inden rejsen. Der er forskellige regler vedrørende rejse med forskellige dyrearter og det er ejerens egen opgave at gøre sig bekendt med reglerne og sørge for at de er overholdt. Hvis det drejer sig om rejse med familiedyr som hunde og katte, skal dyret være ID-mærket, enten med microchip eller øretatovering. Rejses der til et andet EU-land, skal dyret desuden have et såkaldt EU-dyrepas, som er et individuelt pas til dyret, der indeholder relevante oplysninger om vaccination, ormebehandling og dyrets identitet. Dyret skal være vaccineret mod rabies (hundegalskab) senest 21 dage inden rejsen, hvilket skal fremgå af passet. Er dyret derimod tidligere vaccineret mod rabies og er revaccinationer overholdt, behøves ingen ny vaccination før afrejse. Gyldig revaccination af dyret foretages hver 3. år ved anvendelse af Rabisin, som er den typisk anvendte rabiesvaccine i Danmark.

Der er enkelte EU-lande, som skilder sig ud mht. reglerne for indrejse med familiedyr. Disse lande er Irland, Malta, Sverige og England. Ved rejse til disse lande er der krav om måling af antistoffer mod rabies i en blodprøve udtaget fra det pågældende dyr. Antistofniveauet skal ligge over et bestemt niveau, for at det regnes for gyldigt. Desuden skal dyret være behandlet mod bændelorm og ved rejse til Irland, Malta og England også mod flåter. Der er regler for, hvor lang tid der må gå efter denne behandling, før indrejsen i landet sker.

Ved rejse til lande uden for EU gælder der igen andre regler.

Det anbefales, at man i meget god tid inden den planlagte rejse gør sig bekendt med reglerne for det pågældende land, da der kan gå flere måneder fra første vaccination, til man har et gyldigt blodprøvesvar og lovligt kan medbringe dyret i landet.

Alle regler for rejse med dyr kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside via dette link:

Regler for rejse med familiedyr

Linket indeholder bl.a. en landeliste, som kan bruges til at få adgang til reglerne for de pågældende lande indenfor og udenfor EU. Ved tvivlsspørgsmål kan man altid kontakte landets ambassade for afklaring eller man kan kontakte sin lokale fødevareregion i Danmark. Man kan også altid rette henvendelse til sin dyrlæge, som vil være behjælpelig med eventuelle spørgsmål samt alt det praktiske arbejde.