Hvis man planlægger at tage sit dyr med på en udlandsrejse, er der nogle forholdsregler, man må tage inden rejsen. Der er forskellige regler vedrørende rejse med forskellige dyrearter og det er ejerens egen opgave at gøre sig bekendt med reglerne og sørge for at de er overholdt. Hvis det drejer sig om rejse med familiedyr som hunde og katte, skal dyret være ID-mærket, enten med microchip eller øretatovering. Rejses der til et andet EU-land, skal dyret desuden have et såkaldt EU-dyrepas, som er et individuelt pas til dyret, der indeholder relevante oplysninger om vaccination, ormebehandling og dyrets identitet. Dyret skal være vaccineret mod rabies (hundegalskab) senest 21 dage inden rejsen, hvilket skal fremgå af passet. Er dyret derimod tidligere vaccineret mod rabies og er revaccinationer overholdt, behøves ingen ny vaccination før afrejse. Gyldig revaccination af dyret foretages hver 3. år ved anvendelse af Rabisin, som er den typisk anvendte rabiesvaccine i Danmark.
Der er enkelte EU-lande, som skilder sig ud mht. reglerne for indrejse med familiedyr. Disse lande er Irland, Malta, Sverige og England. Ved rejse til disse lande er der krav om måling af antistoffer mod rabies i en blodprøve udtaget fra det pågældende dyr. Antistofniveauet skal ligge over et bestemt niveau, for at det regnes for gyldigt. Desuden skal dyret være behandlet mod bændelorm og ved rejse til Irland, Malta og England også mod flåter. Der er regler for, hvor lang tid der må gå efter denne behandling, før indrejsen i landet sker.
Ved rejse til lande uden for EU gælder der igen andre regler.
Det anbefales, at man i meget god tid inden den planlagte rejse gør sig bekendt med reglerne for det pågældende land, da der kan gå flere måneder fra første vaccination, til man har et gyldigt blodprøvesvar og lovligt kan medbringe dyret i landet.
Alle regler for rejse med dyr kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside via dette link:

Linket indeholder bl.a. en landeliste, som kan bruges til at få adgang til reglerne for de pågældende lande indenfor og udenfor EU. Ved tvivlsspørgsmål kan man altid kontakte landets ambassade for afklaring eller man kan kontakte sin lokale fødevareregion i Danmark. Man kan også altid rette henvendelse til sin dyrlæge, som vil være behjælpelig med eventuelle spørgsmål samt alt det praktiske arbejde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar